Aflevering af detektorfund på Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

Ved aflevering af detektorfund på Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev skal der udfyldes en blanket, hvor finderen skriver under på, at han/hun overdrager fundet til museet, og samtidig kvitterer museet for modtagelsen af fundet.
Her skal også de nedenfor nævnte oplysninger vedr. finder og fund føres på. Ved afleveringen udfylder den danefæansvarlige en kort beskrivelse af fundet (hvis der er flere genstande, skal der udfyldes en beskrivelse af hver enkelt genstand).

For en effektiv sagsbehandling er det bedst, at detektorfund afleveres direkte til museets danefæansvarlige – Lilian Matthes.

Derfor vil vi gerne opfordre til, at man ringer til Lilian Matthes og aftaler en tid for aflevering af detektorfund, inden man møder op.
Lilian Matthes kan træffes på tlf. 65370826
Det er også muligt at maile til museet på adressen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Følgende oplysninger skal afleveres skriftligt sammen med genstanden:

Vedr. finder:

  • navn,
  • adresse,
  • telefonnr., mobilnr.
  • evt. mailadresse.
  • Cpr.nr. (kræves af Nationalmuseet, hvis der skal udbetales danefægodtgørelse) afleveres på særskilt seddel, som ved modtagelsen lægges i en lukket konvolut.

Vedr. fundet:

  • Et kort, hvor findestedet er angivet med et kryds.
  • Angivelse af evt. gps-koordinater samt hvilket gps-system, der er anvendt.
  • funddato (eller ca. hvornår blev genstanden fundet).

 

Joomla Template - by Joomlage.com