Kan jeg blive medlem, hvis jeg bor uden for Sønderjylland?
Ja! Alle kan blive medlem. Der mangler lidt aktive klubber imellem region midtjylland og os. www.flintøksen.dk i Vejlemuseernes område er dog ved at trappe op i deres område og der er en nystartet facebook gruppe for folk der har 6760 Ribe som post nummer, https://www.facebook.com/groups/541629873361159/
Uanset, er i velkommen hos os. Da Museet i Haderslev passer det arkæologiske ansvar i Kolding kommune har vi også Kolding kommune som interesse område, hvorfor der også er aktiviteter der. Ellers så foregår alt i de sønderjyske kommuner og den del af Vejen Kommune der ligger i Sønderjylland. En del medlemmer hjælper også Sønderskov Museum
Hvad får jeg ud af medlemskab?
Ud over mange muligheder for samvær omkring vores hobby så får du gratis adgang til spændende arkæologiske foredrag på museet. Der er gratis adgang for husstanden på museet i Haderslev. Der er 2 årlige introdage til detektorhobbyen med teori og praksis. Der arrangeres også f.eks. temadage om flint, både teoretisk og praktisk. Du får fuld adgang til hjemmesiden og vores Facebookside.
Det er også en fordel at være medlem at Sjaa når du skal søge om tilladelse til at få på markerne, og kan vise at du har kontakt til os og museet. Især museet er glade for at høre at du er medlem, hvis du ansøger om adgang til Naturstyrelsens arealer. Ud over almindelige træf sker det jævnligt at vi får tilbud om at søge på udgravnings arealer før museet går i gang. Hvis du lever op til museets krav, kan du også være heldig og få lov til at hjælpe med detektor på udgravningen
Hvordan afleverer jeg danefæ?
På sigt vil der her komme link til områdets museer og kontaktpersoner, indtil da må i søge på det ansvarlige museum.
Hvad siger loven?
Det er især museumslovens kapitel 8 og 9 der regulerer, hvad vi må og ikke må.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162504
På slots og kulturstyrelsens side er lovet kommenteret på en mere forståelig måde.
https://slks.dk/omraader/kulturarv/arkaeologi-fortidsminder-og-diger/metaldetektor-og-danefae
Kommer I ud og fortæller?
Vi har en fast aftale med Aabenrå kommune, om at vi kan komme ud, når skolerne låner detektorer og ligeledes med CFU Center For Undervisningsmidler. Her fortæller vi i klasselokalet om hobbyen og det ansvar der følger med. Derefter hjælper vi med det praktiske på en mark. Vi kommer også gerne ud i andre sammenhænge.
Hvorfor Etiske regler?
De etiske regler er en blanding baseret på f.eks. museumsloven, gode råd og vejledning om god folkeskik. Frem for regler burde det hedde anbefalinger, da meget drejer sig om adfærd, som kun er en vejledning i hvordan man åbner døren ind til hobbyen og møder andre på en god måde
Hvordan overbeviser jeg lodsejer om, at det ikke koster penge, hvis jeg finder noget?
Museumslovens paragraf 27 beskriver at selv om man normalt skal betale for arkæologiske undersøgelser, hvis man forstyrrer så fremgår det også i Stk. 5. at roden i pløjelaget ikke kan medføre udgifter for lodsejer eller dig som finder.
§27 Stk. 5. Udgiften afholdes dog af kulturministeren, såfremt:
1) Årsagen til undersøgelsen er erosion eller jordarbejde i forbindelse hermed eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, medmindre driften forestås af en statslig eller kommunal myndighed, i hvilke tilfælde udgiften afholdes af vedkommende myndighed.
Hvornår skal jeg tage hensyn til jægere?
Jægere har ofte modsat os betalt for adgang til arealerne, derfor bør du google på jagttider, så du har en fornemmelse for kritiske tidspunkter som f.eks. starten på bukke jagten. Du kan via lodsejer få kontakt til dem der har lov til at gå på jagt og måske aftale med dem at de kontakter dig når det er aktuelt.
Kan jeg gå, når der er sået på Marken?
God adfærd når der er sået, hvis lodsejer/forpagter giver grønt lys:
Forstyr så lidt som muligt og brug eventuelt børnespade eller detektorkniv. Stik eventuelt spaden i og løsn jorden lidt uden at grave op. Så kan du rode lidt med pinpointeren og ofte lokalisere genstanden
Nysået: Frit spil indtil frøene begynder at spire som sprøde bønnespirer.
Udviklet rodnet: Vær opmærksom på at gå mellem rækkerne og prøv at genså de planter der graves op.
Korn og raps er ikke så sårbare når søgehovedet kører henover, men uanset så skal det ikke være ret højt før søgehovedet er så højt oppe at detektoren ikke kan finde noget.
Majs knækker nemt når det begynder udvikle stilk/stok, så stop meget før.
Hvad betyder det, når en museums genstand beskrives som f.eks. HAM 1543 X 34 Fibelgård?
Alle museer bruger en forkortelse eller akronym som blandt andet bruges til identificere en udgravning og genstand. HAM f.eks. stammer helt fra dengang der var noget der hed Haderslev Amts Museum, HAM. Udgravningen eller et område med detektorfund får et løbenummer og hver genstand får et såkaldt X nr fra 1 og op, kan dog godt springe lidt da x-numre intervaller kan reserveres til f.eks. Naturvidenskabelige prøver. Desuden tilknyttes der et nærliggende stednavn som tages fra geodætisk kort.
Fuldt id på en fibel indleveret af dig kan altså være:
HAM 5342 X 7 Fibelgård.
HAM: er Museum Sønderjylland og bruges i Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev kommune.
MKH: eller Museet på Koldinghus bruges i Kolding Kommune
HBV: Holsted, Brørup, Vejen bruges af Museet på Sønderskov og dækker Vejen kommune.
SJM: bruges af Sydvestjyske Museer og dækker Esbjerg, Fanø og Billund kommune.
Viste fund på vores facebookside skal tilknyttes det ansvarlige museum. Du kan skrive Akronym, kommune, postnummer eller by.
Is detecting legal in Denmark?
Metaldetectors can be bought and owned without any restrictions. Basicly you are allowed to use a metal detector with landowner permission, when you respect a 2 meter zone around protected sites. The protected areas can be found on;
http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/
There are no areas, such as public beaches, where detecting is allowed without permission. Many artifacts are by definition government property and must be handed to the National Museum via the local museum. Other artifacts may be retained by the local museum, if they assume that the artifact is associated with or part of an archaeological context.
Also it is recommended that you hand over artifacts to the museum if they express an interest in keeping the artifacts. Other artifacts can be lost property and must be handed to the police. Artifacts claimed as government property are called Danefæ and the finder will in time receive a reward. The landowner is not entitled to a share of the reward unless the artifact is found at an archaeological excavation.
More information about Danefæ can be found on the national museum website.
Other than landowner permission you do not need a licence to detect. There are several regional detecting and amateur archaeological club
The majority of clubs are member of Danske Amatørarkæologer DAA. https://arkaeologi-sda.dk/ where you can find member clubs listed.
It is an offense to disturb artifacts in original context. If you suspect this has happened by accident, do not lift up artifacts, but contact the local museum. A general recommendation is not to dig deeper than the plough depth.
At present responsible metal detecting is appreciated by the danish museums. You are expected to be able provide documentation of where artifacts were found and not using a gps will be reflected in the size of the reward. Preferred coordinates are UTM WGS84. Do not attempt to clean finds except maybe for a light dusting with water spray. Many museums also expect you to deliver gps tracks of your search activity.
Many museums also expect that finds are registered in DIME.
Disregarding separate rules for coins, all artifacts older than 1660 can not leave the country without a permit from the Cultural heritage committee. Even the most rudimentary flint flakes needs said permission. Under water especially, any thing older than 100 years must be left untouched. The National museum defines what is Danefæ. Coins dating 1537 or older are danfæ, but also newer larger silver or rare coins, all gold and also any assembly of coins diregarding age. Most medieval or older artifacts will be danefæ, but also newer artifacts can be danefæ. What is danefæ is not so obvious and in general you can only show the local museum your artifacts, that may be danefæ, by appointment on workdays:
This leads to a recommendation that you don’t detect in Denmark without a knowledgeable local contact. There are forces In Denmark that will use bad examples as an argument to impose stricter rules in Denmark. There is no tradition for open detecting rallies or detector tourism and most clubs only cooperate with other foreign clubs on mutual visits.
The majority of people detecting are member of Detektor Danmark on Facebook. The museums responsible for receiving finds have web and facebook pages. In particular the national museum is:
The law that regulates metaldetecting is: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162504
Especially chapter 8 and 9. If you want to read more about archaeology and detecting in Denmark suggested reading is:
Hvor dybt må jeg grave?
Der er generelt ikke nogen begrænsning på hvor dybt du må grave med en spade, men du må ikke forstyrre arkæologiske genstande i oprindelig kontekst/leje. Meningen er at genstande som ligger godt ikke må forstyrres. Det har Danmark forpligtiget sig til ved at tiltræde Maltakonventionen. Derfor anbefales det generelt ikke at grave under pløjelaget. Så snart på bare har en mistanke om at du er er stødt på en genstand i oprindelig leje skal du konferere med det ansvarlige museum.
En landbrugs konsulent skrev i landbrugsbladet, at den optimale pløjedybde er 18 cm. Dybere pløjning slider for meget på traktoren m.m. og koster i diesel, og ved mindre pløjedubde bliver ukrudt ikke pløjet ordentlig ned og ødelægger strukturen i muldlaget mere end nødvendigt.
Man kan et stykke ude på marken grave ned til undergrund et tilfældigt sted og og lave en profil. Så vil man i profilen se undergrund, uforstyrret mere homogen muldjord og øverst pløjelaget, hvor der i bunden ofte ligger det nedpløjede ukrudt og stubbe. Der kan du så f.eks. bruge en pinpointer som skala når det gælder. Pløjelaget er altså vore legeplads. Vær opmærksom på at nogle landmænd bare kratter i overfladen og sår uden at pløje. Der kan det være vanskeligt at se overgangen mellem det tidligere pløjelag og uforstyrret muldjord. Ligeledes kan der tidligere være pløjet m.m. så dybt at der ikke findes uforstyrret muldjord. Flere arkæologer fraråder brug i detektor i skovene, især i gamle skove som måske aldrig har været pløjet eller kun i en meget mindre dybde end nu, hvorfor risikoen for at forstyrre arkæologiske lag er større.
Hvad skal jeg vide og gøre, før jeg går ud og leder efter genstande?
Der følger et større ansvar med når man bevist søger efter arkæologiske genstande.
Du bør oprette dig som bruger i Metaldetektorfund.dk også kaldet DIME. Her kan både metal og andre genstande registreres
Du bør forberede dig på, hvordan fund kan se ud, også når de ikke er hele og flotte. Se links i linksamlingen og find bogen Jeg Ser På Oldsager som er udgået fra Politikens forlag. Besøg www.harja.dk hvor Glenn Abrahamsen og Steen Agersø har lavet flotte tavler med genstande. Sydvestjyske museers database er også god http://sol.sydvestjyskemuseer.dk/
Du skal have, blyant, poser og små sedler til at notere koordinater m.m. med så du kan opbevare og tilknytte genstanden oplysninger som entydigt beskriver hvor genstanden er fundet. En sprayflaske med gerne destilleret vand kan også være nyttig. Læs mere under behandling af fund
Er der steder, jeg ikke må gå med detektor – selv om jeg har fået lov?
Museumsloven siger at søgning skal forgå mindst 2 meter fra fredede fortidsminder. Der er også andre steder hvor f.eks. Landskabsfredninger kan betyde at du ikke må gå med detektor. Selv om du har tiladelse til at gå på stranden så er det f.eks. forbudt at grave i klitterne, da selv små huller kan være starten på sandflugt. Du kan finde de fredede fortidsminder på http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/
Hvilken detektor skal jeg købe?
Det er ikke foreningens opgave at støtte bestemte forhandlere, vi kan kun anbefale at købe hos dem der specialiserer sig i at sælge detektorer og har den fornødne erfaring i forhold til at rådgive.
Ud over at anbefale en god pinpointer som tilbehør så kan man for få tusinde kr. få en en detektor som man kan have meget glæde af og for 5-8000 en virkelig god detektor. For alle bør vægten overvejes især hvis man ikke er fysisk i form.
De fleste detektorer har nok plug and play programmer, hvor man er godt kørende ved at anvende et standard program. Det kan dog være svært i begyndelsen at stole på at de virker. Her kan vi kun anbefale at i møder op foreningens arrangementer og får inspiration fra erfarne medlemmer.
Hvad skal registreres i f.eks. DIME?
Alt du fjerner fra en mark, uden at registrere det i f.eks. DIME https://www.metaldetektorfund.dk/ udvander information om tidligere tiders aktivitet på et område. Derfor giver det god mening også at registrere genstande som museet ikke skal eller gerne vil have, men det er helt op til dig. Jo mere omhu du udviser i forbindelse med registrering af dit fund, jo mere værdifuld bliver dit fund for museet. Potentiel danefæ skal altid registreres og afleveres.
Nogle genstande skal museet have fordi de kan knyttes til et jordfast fortidsminde, uden at være danefæ. Andre genstande vil museet gerne registrere og eventuelt beholde. Her anbefaler foreningen at du lader museet beholde de ønskede genstande, men det er dit valg. Mønter er f.eks. en fundkategori som forskere vil kunne få meget glæde af, hvis de registreres, selv om de ikke er danefæ.
Hvordan finder jeg gode steder at søge?
Mange bruger meget tid på gamle kort, flyfoto, lidarkort og fund og fortidsminder m.m. Det kan give pote, men fakta er nok at de fleste fine fund sker i tilfældige sammenhænge hvor der ikke har været indikationer på noget spændende.der er derfor ikke noget entydigt svar men http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ viser også registreringer der ikke er fredet og gamle udgaver at Trap Danmark kan også inspirere.
Hvordan får jeg tilladelse til at søge på naturstyrelsens arealer?
“Metaldetektor – detektorsøgning"
"Brug af metaldetektor kræver altid lodsejerens tilladelse. På Naturstyrelsens arealer skal du først have en underskrevet samarbejdsaftale om detektorbrug med det lokale arkæologiske museum. Aftalen må højst være en måned gammel. Derefter kontaktes Naturstyrelsens lokalenhed, der kan give en tilladelse for et konkret område i højst et år. Der gives aldrig tilladelser på eller i nærmeste omgivelser omkring fredede fortidsminder. “
Det er forskelligt for museum til museum om de ønsker at give deres del af tilladelsen og uanset gives den ikke for arealer med mange fortidsminder. Der gives kun tilladelse til mindre arealer. Du viser at du er seriøs ved at være medlem af en forening.
Hvordan registrerer jeg mit fund?
Her er nøjagtige GPS koordinater vigtige. Indstil derfor din GPS så den udover koordinater viser målingens nøjagtighed. Der findes et hav af apps der kan vis UTM koordinater, men efter at Metaldetektorfund.dk også kaldet DIME er kommet frem så er det vejen frem. Fuld udviklet vil DIME blive brugt til at sagsbehandle potentiel Danefæ af både museer og nationalmuseet.
Hvis du bruger DIME mobil versionen på marken så kan det tage lidt tid før den ønskede nøjagtighed er opnået, så vent til nøjagtigheden er stabil og nede på 5 meter eller bedre. Vær opmærksom på at museerne kun kan se alle oplysninger om dit fund i DIME når du har bekræftiget at du er “færdig og ikke har flere oplysninger at tilføje.
Det er god praksis allerede på marken, at ligge vigtige fund i en pose sammen med en seddel med DIME nr. koordinater m.m. Senere kan du bruge DIME til at en udprinte udførlig fundseddel. Det er fast museumspraksis at et fund altid fra fundtidspunkt og fremover altid opbevares sammen med oplysninger som identificerer fundet, hvilket vi også bør gøre.
Hvordan opbevarer jeg mit fund?
Skrøbelige genstande bør straks vises til museet som billede. Arkæologen kan så vurdere hvordan du skal opbevare fundet og om du snarest skal aflevere genstanden. Generelt ønsker museerne dog at du samler lidt sammen fra en lokalitet til samlet aflevering og her er det helt ok at opbevare tørre fund i poser, gerne grupperet i fundsted.
Hvilket koordinatsystem skal jeg bruge?
Det koordinat system der er tilgængelig for os og matcher det museerne bruger er UTM WGS84. Det er det DIME skal bruge hvis du indtaster det manuelt. Der er dog mulighed for at indtaste koordinater i grader i DIME.
Må jeg tage detektoren med over grænsen?
Svaret er generelt nej, men der findes undtagelser.
For at kunne søge i Slesvig Holsten kræves en uddannelse (certificering) gennemført af ”Archäologisches Landesamt” i Slesvig, hvorefter der kun må søges på de arealer, som amtet har godkendt.
I øjeblikket er ventelisten så stor, at man har lukket for tilmeldingen.
Se yderlige informationer her:
Interessant for os kan være den såkaldte ”Strandgenehmigung” (strandtilladelse). Med den må der søges på alle badestrande ved kysterne.
Se yderlige informationer her:
I andre tyske delstater findes andre regler.
- Mechlenburg Vorpommern har en lignende model som Slesvig-Holsten.
- I Bayern er søgningen tilladt. Det er derfor, at tyske fund tit er blevet fundet dernede.
- I må dog altid undersøge forholdene, inden I begynder at gå med metaldetektoren i Tyskland.
- Det kan være strafbart at gå uden tilladelse.
Hvornår skal jeg informere museet?
Pløjelaget er vores legeplads og hvis du i et område har fundet flere genstande som du formoder er danefæ og får et signal som er dybere end pløjelaget, så bør du rådføre dig med det ansvarlige museum. Uanset så bør du rådføre dig med det lokale museum hvis du inden for et mindre område som 30X30 meter finder flere genstande som kan være danefæ. Uden for disse områder går du bare videre, hvis signalet ligger under pløjedybde.
Hvad kan være danefæ?
Det bedste råd er at at læse nationalmuseets anbefalinger og læse det de skriver.
https://natmus.dk/salg-og-ydelser/museumsfaglige-ydelser/danefae/hvad-kan-vaere-danefae/
Det skal dog ikke tages alt for bogstaveligt da der er mange undtagelser, hvor genstande, der ikke åbenlyst er danefæ, alligevel bliver erklæret danefæ f.eks. på baggrund af andre fund der også er gjort på lokaliteten eller usædvanlige eller sjældne mønter. Følg også med på facebook og se eksempler på hvad der er erklæret danefæ
Børn og detektor?
Børn kan være glade for spændingen i skattejagten, men de er ikke i stand til at vurdere om det de finderi er noget som skal indleveres. De graver også ofte uden at tænke på om de kan ramme genstanden. Konklusionen er derfor at det bør være en familie aktivitet, hvor en voksen går sammen med barnet.
Hvorfor er der så stor forskel i museernes krav til dokumentation?
Museerne er selvstændige enheder og ikke underlagt Nationalmuseet. Afhængig af det lokale museums resurser og den danefæansvarlige arkæologs interesse, så varierer forventningerne lige fra at få fundet i en pose med påskrevne koordinater til udfyldende fundsedler og exel lister m.m. Derfor anbefales det altid at orientere sig på det ansvarlige museums hjemmeside.
Hvordan finder jeg lodsejer?
Der er mange indgange til at finde lodsejer, men OIS.DK har flere valg ude i venstre side på start siden. Vælg f.eks. Find via kort og zoom ind på marken og klik på den matrikel du gerne vil gå på. Så får du mulighed for at se BBR meddelelse og kan her se hvem ejeren er og finde hans telefon nummer på Krak. Du kan også se hvilke andre matrikler der hører til ejendommen. Vær opmærksom på at ejeren ikke nødvendigvis bor på ejendommen da mange lodsejere har flere landbrug.
Hvor finder jeg gamle kort?
Der findes et utal af sider med ældre kort og flyfoto. Prøv de mange link i linksamlingen her på siden. (Kræver medlemsskab)
Er mit foto brugbart?
Veledning til akseptable billeder med mobil.
Gør det f.eks. i en lys vindueskarm uden direkte sollys.
- Billede er nemmere at få skarpt hvis man ikke går alt for tæt på og beskærer bagefter.
- Nemmere at stille skarpt hvis fund er hævet lidt over baggrund.
- Brug en grå eller eller anden farvet mat baggrund, ikke hvid.
- Husk målestok.
- Tap på mobilens skærm der hvor genstanden er og hold stille mens billede tages.
- Belysning kan oftest styres fra mobil skærm.
- Derfra kan din teknik og belysning udvikles f.eks. kan fladt skrålys fremhæve detaljer
- Du kan holde et hvidt stykke pap på skyggesiden og bruge det til at reflektere lys på genstanden så skyggerne ikke bliver så markante
- Brug eventuel auto billed korrektur i et af de mange billedbehandlings app og efterjuster på klarhed, kontrast, skarphed, skygger og belysning.
- Kan anbefale PS Express fra Adobe som findes som gratis app til både Android og IOS
Må jeg rense mit fund?
Her bør man være forsigtig og lære hen af vejen. Især når det gælder genstande som kan være danefæ eller på anden måde være af interesse for museerne bør man være ekstra forsigtig i forhold til at fjerne skidt og slet ikke fjerne belægninger som ir.
Genstande f.eks. med forgyldning, emalje eller indlæg med niello er meget sårbare hvorfor man bør være ekstra forsigtig. Generelt er rådet at man bruger en lille forstøverflaske f.eks. fra tigerbutikkens rejseafdeling og puster skidtet væk med gerne destileret vand.
Vær opmærksom på at det grønne ir fra kobber gemstande kan konservere organisk material så det er bevaret. Derfor skal man være opmæksom på det før man skyller for meget eller tømmer hulrum. Gnubben med fingrene eller tandbørste virker som sandpapir og frarådes.
Hvordan går jeg til sociale medier med mine fund?
Opslag angående Id:
Vær lidt selvkritisk. Er det noget der har kendetegn, som kan hjælpe til Id. Det er ikke nok at man kan se at det er en mønt.
Gode skarpe billeder med målestok.
Lav selv lidt research og skriv hvad du selv allerede har fundet ud af om genstanden eller hvad du tror det er.
Slå op på en side af gangen. Mønter på Detektormønten og andre fund på Detektor Danmark eller Flintsamleren hvis det drejer sig om Id, da det er her den store kollektive viden findes. Der er der ingen grund til at vise fund på 3-4 sider og dermed sprede svar på flere grupper. Træls at svare på en side for derefter at se at svaret allerede er givet på en anden side. Hvis en genstand har været slået op på en anden side, så nævn det og eventuelle bud andre har givet.
De andre mere lokale sider, her vores egen side eller Detektor Syd, kan så mere bruges til at hyggevise pænere fund.
Hvorfor anbefaler de etiske regler, at man ikke går hvor andre har tilladelse?
Der skal ikke herske tvivl om at har du fået lov så har du lov, men der er gode argumenter for at afstå fra den ret. Især hvis den der går der i forvejen gør en AKTIV indsats for at søge systematisk og dermed gør fundbillledet mere arkæologis interessant end hvis det er tilfældige fund.
læs også Q&A om at holde kontakt til Lodsejer når man har lov til at søge.
Det er også mere praktisk for museet at der kun er en der leverer fund fra en lokalitet. Desuden kan der være fare for at det ikke bliver bemærket at der er en koncentration af mønter som så er danefæ selv om de normalt ikke er det. Og hånden på hjertet, hvordan vil du selv have det hvis du har en god mark og andre maser på? Så vær en god kammerat og lad vær.
Fortidsminder på havbunden – hvad må man, og hvad skal man?
Hidtil har rådet herfra været at man ikke opsamler arkæologiske arkæologiske genstande under vandet i søer og hav.
Otto Uldum fra Langelands Museum, som har ansvaret for undervandsarkæologi i blandt andet Sønderjylland har være så venlig at skrive en kort vejledning der bløder lidt op på det i visse tilfælde hvor omstændighederne gør fornuftigt at opsamle genstande.
Fortidsminder på havbunden – hvad må man, og hvad skal man?
Som dykker, magnetfisker eller som lystfisker kan det være godt at vide hvad der gælder i forhold til fortidsminder og historiske genstande. Det er museumsloven som indeholder de vigtigste regler på området. Loven omfatter fortidsminder som defineres som ”spor af menneskelig virksomhed der er efterladt fra tidligere tider”, og kan både være konstruktioner og flytbare genstande. Alderen for disse anlæg og genstande til søs, definerer loven som det der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden.
Hvad må man i forhold til et fortidsminde til søs? Loven siger at man ikke må ændre i tilstanden, og det vil sige at man ikke må grave i havbunden, flytte på ting, eller fjerne ting. Dette gælder både konstruktioner og flytbare genstande. Hvis man alligevel optager en ting fra havbunden, siger loven at den skal afleveres til kulturministeren. I praksis betyder det at tingen skal afleveres på det stedlige marinarkæologiske museum. I Danmark findes 5 marinarkæologiske museer som tilsammen dækker søterritoriet og de ferske vande med deres respektive ansvarsområder. På Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside kan man se kort over områderne, og læse mere om marinarkæologi. Hvis man gør et nyt fund, skal dette anmeldes til det marinarkæologiske museum.
Magnetfiskeri og brug af metaldetektor må ikke finde sted på historiske vrag, dvs. vrag ældre end 100 år, eller vrag som er på listen over yngre beskyttede vrag, eller på andre fortidsminder. Alle genstande som man finder ved magnetfiskeri eller med metaldetektor til søs, og som må forventes at være ældre end 100 år skal afleveres til det stedlige marinarkæologiske museum.
Da der ofte kan være langt til det marinarkæologiske museum, kan det i stedet aftales at et arkæologisk eller historisk fund afleveres på det stedlige almindelige arkæologiske museum. Hvis man f.eks. ved dykning finder en væsentlig genstand som må antages at ville forsvinde eller blive ødelagt, og den ikke umiddelbart kan sikres på havbunden, er det bedre at den optages. Det kan fx være genstande som tydeligt er bearbejdet af træ eller hjortetak. Det er vigtigt at fundet indpakkes vådt, gerne med klude omkring, og i en vandtæt beholder. Fundet skal hurtigst muligt afleveres på det arkæologiske museum. Fundstedet skal stedbestemmes så godt som det kan lade sig gøre.
Otto Uldum, museumsinspektør, Langelands Museum
Kontakt til lodsejer, når du har fået lov til at søge…
Som skrevet i et andet Q&A, så er det lodsejer der bestemmer hvem og hvor mange der må gå på markerne. Det er din opgave at få en aftale, om at kun du og dem du tager med går der, hvis du ønsker det. Du er nødt til regelmæssigt at have kontakt til lodsejer for at bevare retten til at gå på markerne. Det kan være så enkelt som at du vinker til ham når han kører forbi i sin traktor og ser at det er dig. Ud over at det er almindelig pli at gøre det, så kan du heller ikke forvente at en lodsejer, der ikke har set dig i årevis og knapt husker hvem du er eller slet ikke, stadig reserverer søgeretten til dig. Så må du se indad og indse at du selv er skyld i at lodsejer har givet søgeretten til en anden. Undskyldninger som at det ikke har været muligt at gå på markerne gælder ikke.
Det stiller selvfølgelig den der spørger i en lidt skæv situation, når det oplyses at der for år tilbage var en der spurgte og gik lidt. Der må den der spørger, stikke fingeren i jorden og vurdere situationen og eventuelt som nogle gør, efterlyse vedkommende via facebook, hvis man vil være høflig, eller sige tak og farvel, hvis man er usikker.
Der er en anden vigtig grund til at holde kontakten til lodsejer. Ejerskab af arealer skifter ofte ejer. Årsagerne kan være mange så som: konkurs, bytte af arealer, ophør af drift og salg. Det oplever mange og ofte hører man det ikke fra sælger, som ofte har andet at tænke på. Alene af den grund skal man have hyppig kontakt til lodsejer, ellers vil du pludselig opleve at du går uden tilladelse. Hvis din lodsejer har købt nyt jord, hvor andre har været aktive, så vil det være fint hvis du og ny lodsejer respekterer det. Vær opmærksom på at der går lang tid før offentlige registre som OIS.DK m.m. opdateres, så det er ikke nok at chekke der.
Hvis du føler at du har levet op til ovenstående og alligevel mistet søgeretten, så tag en snak med lodsejer og den der har fået søgeretten, før du kommenterer på det i sociale medier.
Træf instruktion. Hvem får danefæ på foreningens træf m.m.?
Alle fund, der kan være danefæ eller af interesse for museet, registreres på fundstedet i Dime og lægges i pose sammen med en fundseddel med minimum Dime Nr., koordinater, navn og gerne og matrikel /ejerlav. Billede af fund må meget gerne sendes til arrangør umiddelbart. Fund indleveres af arrangør medmindre andet aftales.
Ud fra en antagelse om at en fundet mønt kan være del af et møntdepot, skal alle mønter registreres i Dime.
Hvis der findes genstande af danefækarakter, så lader man finder få ro til at søge efter flere i en 20 meter omkreds. Hvis der inden for nævnte areal dukker mere end 2-3 genstande op af danefæ karakter, f.eks. mønter SKAL arrangør kontaktes og der sættes markeringer ved fundsteder. Ved mere end 6-7 genstande kontaktes museet. Det er arrangør af træf og finder der bestemmer, hvem der efterfølgende må gå der. Hvis det er en op pløjet deponering, betragtes finder af første genstand generelt som finder af deponeringen, og er dermed den der modtager danefæ, men hvis flere går tæt og stort set samtidigt finder genstande, så er det arrangør og museet der videresender anbefaling om, hvem der også kan betragtes som finder.