Fund af sølvskat fra middelalderen.

Af Trine Læssø Nielsen, medlem af SJAA siden 2021.

Den 1. september 2022 skulle blive en helt særlig dag, som metaldetektorfører og virke som glad amatørarkæolog – jeg vidste det bare ikke på det tidspunkt. 

I 2021 startede jeg med at få tilladelse af lodsejere til at gå på nogle marker. Matriklerne var udvalgte med det eneste kriterie, at de er tæt på hvor jeg bor.

Forud den 1. september 2022, havde jeg gået en lille tur, men med rapsstubbe på marken opgav jeg, de er simpelthen for træls. Nu var de lagt ned og så skulle marken have en ordentlig omgang. Men jern, jern og atter bondejern tilsat aluminiumsdåser i massevis. En lang dag uden noget i nærheden af registrering i DIME og derfor lidt skuffet. Sidst på dagen bestemmer jeg mig for at krydse over mod bilen og der, lige midt på marken, et lille sprødt signal på sølv. Deus 1 – fin metaldetektor – men kan efter et lovende signal man graver på, ændre frekvens til almindeligt jern, så efter cirka 1000 af dem den dag, kom pulsen faktisk slet ikke op lige i første omgang. Men denne gang var det sørme en lille sølvmønt – ældre en af slagsen kunne jeg da godt se – I ved, sådan papirstynd og helt sikkert slået. Udover det havde jeg ingen anelse om, hvad jeg var faldet over. Søger efter flere i en radius omkring fundstedet, men finder ikke flere. Også lige meget – dagen var reddet.

Jeg fik taget lidt billeder samme aften og efterlyst ID på Facebook i gruppen ’Detektormønten’ og lynhurtigt modtog jeg en ID og lykønskninger på den fine mønt – så der blev jeg da lidt glad. Både over at kunne finde sådan en lille sag, men også over, at der på ’min’ mark var en middelaldermønt. Der begynder man jo at tænke over, hvordan den er havnet der og hvad der er sket, inden jeg holder den i hånden.

Der skulle der gå 10 dagen inden jeg kommer ud med min metaldetektor igen. Denne gang på matriklen ved siden af og finder med det samme en fin 1 skilling 1771, som ligger og venter på jorden – god start. Pludselig står jeg med en lille sølvmønt til og denne gang ved jeg, hvad det er – en long cross mere …. Men hvad er nu det? Jeg er cirka 150 meter fra den første, på den anden side af skel med stendige, virkelig mærkeligt og søger naturligvis efter flere, men med negativt resultat.

Denne gang markerer jeg fundsted og bestemmer mig for at søge videre dagen efter. Og dagen efter, cirka 1,5 meter fra mønt nummer 2, finder jeg nu den tredje mønt – helt samme type og nu er pulsen kommet op … jeg har lært på detektorkursus og træf, at en, to og tre mønter, så kan det være skattefund … shit, nu skal Trine lige have pulsen ned og tænke sig om. Jeg beslutter mig for at kontakte Anders Hartvig fra Haderslev Museum, så bliver det hans afgørelse hvad der skal ske. Skriver til Anders, sender billeder og beskriver situationen, han svarer med det samme og ordren er ikke til at tage fejl af: Find flere mønter. 

Jeg markerer en linje mellem de 2 mønter, som ligger tæt og den første mønt, som ligger cirka 150 meter fra og så går jeg i gang med systematisk afsøgning. Den dag finder jeg yderligere fire smukke long cross sølvmønter og dermed bliver det et skattefund. Jeg har Anders Hartvig med på sidelinjen de næste 5 uger, hvor det bliver til i alt 25 mønter. I mellemtiden bliver marken sået til, kornet spire og jeg kan ikke vride flere sølvmønter ud af arealet.

I den periode blev det til cirka 40 timer på marken i regn og blæst, hvilket er lige meget, når skattefeberen raser. Udover sølvmønter, blev det til flere middelaldergenstande, som ten vægte, bogspænde og Regnepenning. Min metaldetektor ’Deus 1’ bliver skiftet ud med en spritny ’Deus 2’ og ja, den er bedre. Jeg er sikker på at de sidste sølvmønter, havde jeg ikke fundet med Deus 1.

De 25 mønter er selvfølgelig registreret i DIME og viser tydeligt, hvordan mønterne er spredt ud i pløjeretningen. Arkæologerne på Haderslev Museum tager beslutningen om en ansøgning til Slot og naturstyrelsen om midler til en udgravning af møntfundet, hvilket bevilges. Det er helt fantastisk og indleder de 10 længste måneder af mit liv … Jeg skal vente til der er høstet – helt forståeligt men …

Ventetiden bliver brugt til at grave lidt i historien. Mønterne er slået i England og Skotland i cirka år 1250 til 1330 og det er blandt andet Edward den 1 pennies (endelig ID modtager jeg på et tidspunkt). I Danmark er Erik Klipping blevet slået ihjel og den danske trone overtages af Erik Menved, som sætter Danmark i dyb gæld og indleder en meget usikker tid. Erik Menved dør i 1319 og reelt først i 1340 får Danmark sin næste konge. Leder vi det tilbage til sølvmønterne i skattefundet er den nyeste fra år 1330 og med lidt tid til at nå til Danmark og en lille landsby vest for Kolding, er det ikke svært at have fantasi til at pengene blev gemt væk i en usikker og svær tid. 

Den 5. august 2023 bliver den første bane høstet og jeg kan ikke være i mig selv af begejstring – nu skal der sættes dato på udgravning og jeg får måske svar på mine spørgsmål:

Er der flere mønter? Ligger der en hel krukke eller en pung? Er der et middelalderhus under mulden eller hvad venter os. Den 21. august startede udgravningen – ledet af Anders Hartvig, med sig har han en anden arkæolog, samt en rendegravefører. Jeg er selv med og udstyret med metaldetektor – har derudover Arne Hertz og Michael Kildal med. Arbejdet består i at rendegraveren skraber et lag muld af 5-10 centimeter, så afsøger vi arealet med metaldetektor.

Jeg kan ikke sætte ord på, hvor spændt jeg var – men forsøgte virkelig at nyde dagen. Mønter fandt vi – yderligere 24 stk. så møntskatten løb op i samlet 49 stk. alle af typen long cross og fra samme periode. 

Da al mulden var skrabet af og kulturlaget blottet, stod vi med et virvar af stolpehuller, grubehuller og keramik fra jernalderen, egentlig virkelig spændende og interessant, men intet gav desværre svar på alle mine spørgsmål i forhold til en middelalder møntskat, så på en måde er mysteriet intakt, jeg ved stadig intet om ejerens skæbne, eller den kontekst de er blevet gemt og glemt.

På tredjedagen af udgravningen blev jorden lagt tilbage og ny afsøgning med detektor gav yderligere 3 mønter, så nu er skatten på 52 stk.

Da Anders Hartvig og co. havde gjort registreringen færdig på udgravningen, var ordren til mig klar: Find flere mønter.

En redigeret udgave af Anders Hartvigs beskrivelse af fundet.

En møntskat bestående af 52 engelske og skotske sølvmønter, såkaldte Long cross mønter fra perioden 1250- 1330 e.Kr. Mønterne vejer c. 1 gram og har en diameter på 18-19 mm.

Skatten er gravet ned eller tabt i første halvdel af 1300-tallet, sandsynligvis efter år 1330 e.Kr. 

Netop i denne periode var en turbulent tid for det danske rige. Danmark og kongemagten var økonomisk udfordret, hvilket i sidste ende førte til pantsætning af områder. Da Christoffer den 2. dør i 1332 står vi reelt uden en konge, samtidig kollapser det danske møntvæsen, og udenlandske mønter overtog rollen som rigets brugbar valuta de næste 50 år.

Netop de fundne engelske og skotske mønter viser, hvorledes den udenlandske valuta er altdominerende i denne kriseperiode. Årsager til hvorfor skatten blev gemt og glemt kan være mange. Måske pga. frygt i forbindelse med uroligheder, ejeren kan løbende have gemt sin opsparing af vejen eller været på rejse og ikke kommet tilbage, eller blot resultatet af en tabt pung.

Foto: Trine Læssø Nielsen.