Hej til alle medlemmer,
Som nævnt på hjemmesiden og Facebook, så er den nye bestyrelse konstitueret med ny formand, webmaster og kasserer. Det giver lidt udfordringer på den korte bane, men vi klør på med overdragelse af opgaver. På grund af en misforståelse fra min side, har jeg først nu fået adgang til at sende mail til medlemmer.
Hvis du læser dette på hjemmesiden og ikke har fået det som mail, så check spamfilter. Det er set flere gange at mail fra Sjaa ryger i spam. Eller har du ikke oplyst ny mail adresse?
Den nye bestyrelse er…
- Formand, Arne Hertz
- Næstformand, Andreas Hatnik
- Kasserer, Tina Mortensen
- Sekretær, Henrik Thietje
- Daglig webmaster, Martin Pedersen
- Karin Thingholm Jørgensen
- Lars Nielsen
Vi ser frem til, sammen med jer, at dele glæden ved vores hobby som f.eks. samarbejde med SundSkole 2020 i Aabenraa kommune. Aftalen kan ses på hjemmesiden i forum under Dokumenter. Tak til Amy, for arbejdet med aftalen.
Museets arkæologer har ytret ønske om at der kommer mere struktur på anvendelsen af detektor på udgravninger. Der vil vil derfor komme flere muligheder for at vi kan være med på eller før udgravningerne starter. Museet har foreslået at vi decentraliserer kontakten til Museet og udpeger lokale kontaktpersoner, som kan koordinere vores deltagelse på udgravninger. Det vil være fint hvis det kommer til at virke, så alt ikke hænger på en person. Vi har i den forbindelse været i gang med at lave en aftale med museet, som beskriver hvordan samarbejdet skal foregå. Vi håber snarest at kunne præsentere aftalen.
Vi har oplevet at en ret stor andel af sidste års medlemmer ikke har fornyet deres medlemskab, uden at vi konkret ved hvorfor de har meldt sig ud. Vi vil derfor snart sætte et par spørgsmål sammen til jer, som vi håber på at i vil svare på, så vi i bestyrelsen får et godt grundlag for det fremtidige arbejde.
Indtil videre har vi kun en medlemsaktivitet i kalenderen. Anders Hartvig har tilbudt at være på museet lørdag d. 1 September, hvor han vil tage imod danefæ og fortæller lidt om fundhåndtering m.m. Håber det bliver god dag hvor vi alle får de gode sager at se.
Derudover har Mads Leen, som er arkæolog på museet, adgang til en mark ved Lejrskov ved Lunderskov hvor vi kan komme forbi. Lørdag d.23 Juni. Se hjemmesiden
Vi opfordrer alle medlemmer til til at være med til at skabe aktiviteter ved at invitere andre medlemmer til at komme forbi en mark med detektor, eller med øjnene for at lede efter flint. Husk at i har også et ansvar for at skabe aktiviteter.
Hjemmesiden er ikke ofte besøgt af de fleste. Vi er klar over at den nye Facebookside Sønderjyllands Amatørarkæologer måske er en del årsagen. Vi må finde en løsning på den problematik, da ikke alle er med på Facebook og hjemmesiden er mere intern i forhold til at ikke medlemmer er med på facebook.
Grundet skiftende arbejdstider og nu ferietid kan det være svært at mødes alle til bestyrelses møder. Vi vil derfor nok ofte løbende tage stilling til hvad der dukker op frem for at vente på et bestyrelsesmøde. Vores første fastlagte møde er en bestyrelses familie dag lørdag d.11 August, hvor vi vil blande alvor og det sociale.
I er altid velkommen til at sende spørgsmål og forslag til os på formand@sjaa.dk eller på hjemmesidens forum.
Fortsat god sommer fra bestyrelsen.
Skriv et svar
You must be logged in to post a comment.