Et lille mini nyhedsbrev/ aktivitetskalender.
Hvis du ikke længere ønsker at modtage mail fra Sjaa, så meddel det på Kontakt@sjaa.dk
Martin og Lars er i fuld gang med at designe et online spørgeskema, som vi håber rigtig mange vil svare på når det kommer. Ny hjemmeside projekt hænger.
Mogens Bo Henriksen holdt forrige tirsdag et spændende foredrag om hans forsøg med ligbrænding af grise m.m. og de tolkninger der kan udledes deraf. Det var lidt tyndt besat og vil stærkt opfordre til at i kommer til de næste foredrag. En god del af jeres kontingent går til at i kan komme gratis ind.
Tirsdag D.19 Marts kl 19:00 og hvor museumsinspektør Ejvind Hertz fortæller fra Skanderborg museum fortæller om menneskeofringer ved Alken Enge.
Lørdag D.23 Marts laver vi et detektortræf tæt på Dybbøl ind mod Sønderborg. Det bliver som nævnt i sidste nyhedsbrev mere besværligt at få adgang til Naturstyrelsens arealer fremover, så benyt chancen. Der kan ses mere på hjemmesiden. Husk at oprette jer som bruger i metaldetektorfund.dk DIME.
Lørdag D. 30-Marts er der bestyrelses møde på museet, hvor vi vil forberede generalforsamling og se på foreningens bogsamling
Søndag D. 31 Marts kl.10:00 er der træf ved det kommende feriecenter ved Nordborg. Se mere på hjemmesiden
Lørdag D.6 April kl.10:00 vil der være en introdag for begyndere og andre interesserede med start på museet og efterfølgende en tur med detektor, hvor de erfarne støder til. Nærmere info kommer senere. Udover generel introduktion vil der være anledning til at se hvordan DIME bruges til at registrere fund.
Søndag D.28 April er der generalforsamling på Tørning Mølle ved Hammelev, hvor der efterfølgende vil være mulighed for at deltage i fortidsmindedagen med flere små foredrag i nærområdet. Nærmere følger.
Lørdag D.4 Maj om formiddagen vil Klaus Hirsch fra museet give en introduktion til hvordan man genkender menneskeskabte flintgenstand. Han vil også i praksis vise lidt om teknikker. Tag selv dine stykker med, især dem du er i tvivl om. Sted ikke fastlagt. Klaus er interesseret i gode øjne til at hjælpe med flint rekognoscering.
Søndag D. 5 Maj er der årsmøde i SDA Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer i Svendborg, hvor alle medlemmer af SJAA har møde og stemmeret. Læg mærke til spændende foredrag om Ribes mønter, besøg på Broholm m.m.
Lørdag D.15 Juni kl. 10 på museet. Anders Hartvig tager imod potentiel Danefæ og ser også gerne de andre fund
Ikke skemalagte begivenheder
- En tur til Trelde næs for at finde fossiler bare for at prøve det.
- Klaus Hirch er også villig til en lille eksklusiv weekend med indsamling af flint og efterfølgende bearbejdning. Der vil ikke være mange pladser.
- Museet finder en del grubehuse på en udgravning ved Sdr. Bjert. Fyld fra gruberne bliver fyldt i bigbags og flyttet til en grusgrav ved Rødekro, hvor de skal soldes. Der er snak med museet om at vi kan udføre soldningen mod et tilskud til foreningen.
- Det er lidt mange tilbud til jer med en travl hverdag, men tænk alligevel på at invitere vi andre med på en af jeres marker. Aktiviteter skal også komme fra jer og ikke kun fra bestyrelsen. guld i muld derude eller brug jeres gratis adgang til museet og se de mange fine genstande i udstillingen.
På vegne af bestyrelsen.
Arne
Skriv et svar
You must be logged in to post a comment.