Once in a lifetime. En Svenskekrigs deponering fra Bredebro i 2 omgange.

Tilfældigheder førte til at Emile Steenbergen i 2020 fik lov til at gå på en mark ved Bredebro, hvor der i 1985 blev fundet en deponering af Svenskekrigs mønter. Det viste sig at ikke alle mønter var fundet. Her er hans beretning og Steen Wulf Andersens beretning om museets undersøgelse i 1985, lånt fra museets publikation Lægest.

Sjovt nok er omkring 100 mønter fra første fundomgang udstillet på museet i Haderslev.

Emile Steenbergen fortæller.

I april 2020 havde jeg planlagt at tage min klasse på en metaldetektortur. Vi havde lånt udstyr fra Grejbanken i Aabenraa, og gennem en kollega fik vi lov til at søge på en mark i Visby. Som altid kiggede jeg lidt på kulturarv for at se, hvad der var blevet fundet i området.

Tilfældigt trykkede jeg på en blå prik på Fund og Fortid, som viste et sted, hvor der var fundet en møntskat i 1985. Da jeg læste beskrivelsen igennem, undrede det mig, at der ikke var fundet flere ting efter 1985. Jeg undersøgte det lidt mere og blev kun mere undrende. I en artikel læste jeg, at man havde brugt en metaldetektor, som normalt blev brugt til at søge efter miner. Tanken slog mig, at vi måske kunne finde én eller to mønter, især da vores maskiner var meget bedre end dem fra 1985.

Jeg ringede til landmanden og fik lov til at søge på hans marker. Den 15. maj 2020 tog jeg og min kammerat, Thomas, af sted og skulle gå en lang tur, inden vi nåede frem til det rigtige område. Vi tænkte, at vi højst kunne finde én eller to mønter, hvis vi var heldige.

Vi gik i gang med at søge, og der var larmende tavshed i lang tid. Vi begyndte langsomt at miste håbet om at finde noget på marken. Efter en lille halv time gik jeg lidt væk fra vores udgangspunkt. Det tog ikke mange minutter, før min detektor gav et meget tydeligt signal. Jeg kaldte på Thomas og fortalte, at jeg måske havde fundet noget. Jeg begyndte at grave, og pludselig dukkede en stor mønt op. Min første Thaler! Det var en stor og tydelig sølvmønt, som jeg aldrig havde set før. Glæden gav os energi til at søge videre. Hurtigt efter fandt vi nummer to og tre, og vi var helt oppe at køre!

De tre mønter, vi havde fundet, var fra forskellige områder og var meget tydelige. Vi kiggede på hinanden og kunne ikke tro vores egne øjne. Vi fortsatte søgningen og fandt flere Thaler. På et tidspunkt opdagede vi et lille område, hvor vi fik flere signaler. Vi begyndte at grave, og flere mønter dukkede op.

Hver gang vi gravede en ny, flot sølvmønt frem, kunne vi ikke skjule vores glæde. Selvom marken lå gemt og ikke var let tilgængelig, bemærkede nogle landmænd i nærheden vores begejstring og kiggede på os fra den anden side af åen.

Nu stod vi over for et dilemma. Hvad skulle vi gøre? Skulle vi lade mønterne ligge, eller skulle vi tage alt, vi kunne finde, med os? Vi var bekymrede for, at nogen ville komme og grave efter mønterne, når vi var gået. Da vores telefoner ikke havde dækning, måtte vi træffe en hurtig beslutning.

Vi besluttede at grave alle de mønter frem, som vi kunne finde. Da vi havde fundet så mange mønter, var der ikke plads i min fundtaske. Jeg tog en af mine støvler af og puttede mønterne i den. Med en ekstra spænding i kroppen skyndte vi os tilbage til bilen. Vi kørte hurtigt derfra og fandt en parkeringsplads tæt på Løgumkloster. Vi satte os på en bænk og betragtede alle de mønter, vi havde fundet. Der var virkelig mange mønter! Vi havde fundet over 100 mønter! Mønterne kom fra mange forskellige områder og byer, som for eksempel Hamburg, Kampen, West Friesland og Wolfenbüttel. De var blevet slået fra 1558 til omkring 1642.

På vej hjem ringede jeg til Anders Hartvig for at fortælle, hvad vi havde fundet. Han blev lige så begejstret som os. Vi aftalte at fortsætte søgningen og se, om vi kunne finde flere mønter. Et par måneder senere var vi der igen, denne gang sammen med Anders, hvor vi gravede de sidste mønter op.

Alt i alt fandt vi omkring 170 mønter. Det var en oplevelse, der kun sker én gang i livet!

MØNTER I KILOVIS (fra Lægest 1985)

Af Steen Wulff Andersen

Meddelelser cm fund af mønter indløber jævnligt til Haderslev Museum, men opmærksomheden blev skærpet en ekstra gang, da gdr. Søren Degn Clausen, Bredebro, ringede en dag i slutningen af april. Han stod med to store sølvmønter i hånden, som gårdens karl, den 15-årige Jens Chr. Petersen, netop havde fundet på en nyharvet mark nord for Brede å vest for Sdr. Vollum. Der måtte være flere at komme efter. En enkelt mønt kunne være tabt tilfældigt, men to fundet tæt ved siden af hinanden tydede på at der kunne være tale cm et større skattefund.

Den første besigtigelse gav imidlertid ikke resultat, da det var vanskeligt præcist at lokalisere findestedet. Det blev dog hurtigt indkredset, og i de følgende dage nærmest væltede sølvmønteme frem. Ved Haderslev Museums og familien Degn-Clausens fælles anstrengelser blev det til ikke mindre end 327 stykker med en samlet vægt på 7.7„kg.

Mønterne lå spredt ud over et ca. 100 m2 stort areal dog med en tydelig koncentration inden for nogle få m, som må angive nedlægningsstedet. Af den beholder eller det hul, skatten må antages at være gemt i, var der imidlertid intet spor. Alle mønterne fandtes i pløjejorden, hvor de formentlig gennem mange år er blevet spredt af markredskaberne.

En foreløbig gennemgang foretaget af Jørgen Steen Jensen fra den Kgl. mønt og Medaille Samling viser, at skatten består af 234 dalere, 25 halvdalere, 10 kvartdalere, 13 nordtyske markstykker og 45 forskellige mindre sølvmønter. De ældste mønter er fra o. 1550, mens den yngste er fra 1642, dvs. at skatten efter al sandsynlighed er nedgravet under Torstensonkrigen 1643-45. Om skattens sammensætning skriver Jørgen Steen Jensen i sin redegørelse: “Som det er normalt ved dalerskatte er der kun enkelte nordiske dalere, resten er udenlandske – især tyske og nederlandske. Men i sin sammensætning er dette fund så mærkeligt, at man er fristet til at tro, at der kan være tale om en kapital, der er opsparet over en lang årrække, muligvis gennem flere generationer, måske af en skipperfamilie, der har haft direkte forbindelser til fjernere dele af Vest- og Sydeuropa.

Grunden er følgende: Næsten alle de nederlandske dalere er fra før 1600. Det er usædvanligt, da der var en stor udmøntning også i 1600-tallet, og disse mønter kom til landet i stort tal. De nederlandske dalere var i vid udstrækning præget af spansk sølv fra minerne i Latinamerika.

Derimod er der en halv snes spansk-amerikanske 8-realer (“Cobs”), groft præget på møntsteder nær minerne. Det er vist nok første gang, de er fundet her i landet, og de optræder i det hele taget sjældent i Nordeuropa.

Fundets otte engelske shillings og sixpence er et usædvanligt element, men helt enestående er de 23 irske mønter,d isse mønter er ligesom de ovennævnte latinamerikanske sjældent eller aldrig fundet på vore breddegrader, og de vidner om ejerens fjerne forbindelser.”

Som det fremgår er der tale om et meget spændende møntfund, som uvilkårligt pirrer nysgerrigheden. Hvorfor og af hvem biev det gravet ned i engen ved Brede Å?

At en velhaver omkring 1644 har villet anbringe sin formue på et diskret sted, er nu ikke så underligt. 17 år tidligere var fremmede tropper draget hærgende gennem Sønderjylland og nu var det galt igen. Ja, Torstensonkrigen skulle at blive endnu værre for civilbefolkningen end kejserkrigen havde været. Mens det i 1627 især var egnene omkring hærvejenen, der led, udstrakte Torstensonkrigens gru og ødelæggelse sig stort set til alle byer og egne i landsdelen. Også Tønder der-egnen gik det hårdt ud over. Vi hører om mord, brandstiftelser, røveri og lignende uhyrligheder i bl.a. i Ravsted, Burkal, Højst og Randerup. Om Brede sogn er gået fri, ved vi ikke, men alene rygtet om soldaternes ugerninger skulle være anledning nok til hurtigst muligt at fjerne evt. værdigenstande.

Det står straks værre til, når vi skal finde ud af, hvem

som har boet et sted i nærheden. Vi må gå ud fra, at ejeren har boet et sted i nærheden, og sikkert er det i hvert fald, at der er tale om en meget velhavende person. De 7.7 kg sølv fordelt pa 327 mønter har repræsenteret en betydelig fomue. Det er vanskeligt at omregne beløbet til moderne forhold, da der kun kendes lidt til lønforholdene ved midten af 1600-tallet. I købsværdi svarer skatten til 15-20 kreaturer. Det lyder måske ikke af så meget regnet med vores målestok, men vi skal her huske på, at fødevareomkostningerne dengang tog en betydelig større bid af den samlede indkomst, end tilfældet er i dag.

Man skulle tro, at en sådan velhavende person på en eller anden måde ville afsløre sig i det bevarede arkivmateriale. En foreløbig gennemgang har frembragt en ejerliste for ejendommene i Sdr. Vollum for året 1642, men de syv gårde har tilsyneladende alle været lige store, så det er næppe her, vi skal finde den eftersøgte matador. Måske en større arkivundersøgelse vil kunne løse gåden, men foreløbig ma vi tage til takke med de oplysninger, skattens sammensætning har givet.