Takketale til Amy

Kære Amy

På vegne af Sønderjyllands Amatørarkæologer og Haderslev Museum / Museum Sønderjylland – Arkæologi vil jeg gerne her i dag sige dig en stor tak for den store indsats du i din tid som formand for foreningen har ydet for den sønderjyske arkæologi.

Du har været foreningens formand fra 2003 og frem til 2017, og er altså den formand, der har siddet længst ved roret i den hæderkronede forening. Du var dens 6. formand og opnåede 14 år som formand, hvor den der har siddet næst længst som formand var Johan Jessen, der havde posten i 13 år, fra 1968-1981.

Jeg skal indrømme, at jeg ikke kender så meget til hvordan du fik interesse for amatørarkæologien, men du kom ind i arbejdet med foreningen i løbet af 80’erne tror jeg, og du har lige fra starten sat dit præg på foreningen bl.a. via et tæt samarbejde med foreningens nestor, Erik Jørgensen.

I 2003 blev du så valgt som formand efter Bjørn König.

I alle de år, både i tiden før du blev formand, men i høj grad også i din formandstid, er det sket utroligt meget for Sønderjyllands Amatørarkæologer. Jeg skal bare nævne et par ting:

Vigtigst er måske nok den voldsomme ændring i amatørarkæologernes interesseområde, der er foregået i disse år. Da du startede var det endnu flint og stenalder, der var det område, de fleste amatører interesserede sig for, men det kan man roligt sige har ændret sig gevaldigt siden årtusindskiftet. Nu er detektorarkæologien nærmest blevet en folkesport, og det er et dramatisk skifte, der er foregået i den tid, du har været formand. Fra stenalder og flint til vikingetid og Urnesfibler er der et godt stykke. Det kom til at falde i din lod at få foreningen til at følge med i denne udvikling.

Vi havde heldigvis en fælles forståelse, Amy, du og jeg, for hvordan vi ville forsøge at sikre fagligheden i forhold til denne nye bevægelse, som detektorarkæologien var. Jeg havde fra starten den holdning, at museet ikke på nogen måde ville understøtte alle mulige detektorforeninger og – grupperinger, men at skulle detektorarkæologen formelt understøttes af museet, så skulle de være medlem af Sønderjyllands Amatørarkæologer. Det var heldigvis en opfattelse, som du delte. Medlem af foreningen var der også rigtig mange, der blev igennem dine 14 år som formand, og du har igennem årene måttet vente i måneder på at jeg samlede mig sammen til at få skrevet brevene til de nye medlemmer.

Der kom mange nye medlemmer i foreningen, men det betød også, at selve foreningen efterhånden ændrede karakter. Fra en forholdsvis trofast medlemsskare, der interesserede sig dybt for sine flintpladser, med den megen flint, der kunne findes på disse igennem årene, til en skare af mennesker, der alle sammen fik medlemskab og detektorbrev fra museet, men som for manges vedkommende måske ikke holdt interessen for, hvad man kunne finde, fanget så længe. Der er alligevel en forskel på fine smykker og spændende mønter til mængder af afslag og skiveskrabere. Bare den måde Sønderjyllands Amatørarkæologer skal arbejde for sine medlemmer på har ændret sig meget. Flinteinteressen kræver omhyggelige studier og direkte kurser og undervisningsforløb i klublokalet, hvorimod detektorinteressen plejes på diverse fora’er på de digitale platforme og ikke så meget i et klublokale.

En anden ting, der har ændret sig gevaldigt, er muligheden for at dyrke den egentlige arkæologiske interesse – udgravningen. I din tid har amatørerne haft udgravningen ved Lønt samt udgravningen ved Uldal som et tilbud til medlemmerne. Derudover deltog i ofte i andre udgravninger, Løgumgårde og Hammelev f.eks. Ja, vi havde oveni købet udviklet telefonkæder til medlemmerne, når arkæologerne havde brug for hjælp ved en udgravning i et bestemt område eller til at få et område rekognosceret. Det er efterhånden indskrænket til stort set ingenting, i takt med at det er bygherre, der betaler og selve udgravningsvirksomheden er blevet til en ren entreprenørforretning. I dag er det så i kraft af detektorerne, at amatørerne bliver engageret i vore arkæologiske udgravninger. Og der har vi fået, synes jeg, etableret et rigtig godt samarbejde i de senere år.

Disse ændringer i foreningens arbejde og vilkår har du, Amy, igennem alle årene styret – både til amatørernes, men så afgjort også til museets store tilfredshed. Det skal du have rigtigt mange tak for på både medlemmernes og museets vegne. Du har gjort en stor indsats igennem alle årene, men det er dejligt at se, at selv om du er trådt tilbage som formand, så er du heldigvis stadig dybt engageret i arbejdet. Du arbejder støt med at få bragt orden i Lønt-sagerne, og du samarbejder heldigvis stadig med Merete om formidlingen af arkæologi til unge mennesker, noget der har været dit interesseområde i mange år.

Tusind tak for din indsats som formand, Amy, og tusind tak for at du fortsat er indstillet på at give et nap med i mange sammenhænge.

Et trefoldigt leve!!!

Lennart S. Madsen

Museumsinspektør